De arealer, der nu er centrum for en særdeles ambitiøs byudvikling, har altid været en central del af Fredericias liv og historie.
Fredericia er anlagt efter renæssancens idealer med en stram byplan og retlinede veje. Kort fra 1887. Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og omegn.
Fæstningsbyen
Før 1650 var hele området uberørt natur. Men så igangsatte Frederik III et fæstningsbyggeri, som gjorde området til et af Danmarks vigtigste forsvarsværker. Senere blev arealet hjemsted for byens industrielle udvikling.
Fæstningen og byen blev både grundlagt og ødelagt under udløberne af den europæiske trediveårs-krig i 1600-tallet. Fæstningsværket med tilhørende by blev påbegyndt i 1650, og begge dele var næsten færdige, da drømmen blev skudt i sænk i 1657. Svenskerne stormede både by og fæstning og forlod begge dele i ruiner 1½ år efter.
Danmarks mest internationale provinsby
Genopbygningen kom i gang Med store økonomiske, retlige og religiøse incitamenter og privilegier lokkede kongemagten bønder og borgere, soldater og håndværkere fra mange lande til byen, der med flere forskellige trossamfund udviklede sig til en af Europas mest mangfoldige og internationale provinsbyer.
Opgangstider og havnens grundlæggelse i 1808 betød, at Fredericia langsomt udviklede sig til en blomstrende handels- og industriby. Fredericia markerede sig for alvor i den nationale bevidsthed, da den belejrede by i 1849 slog styrkerne fra hertugdømmerne Slesvig og Holsten tilbage.
Fredericia slog i 1849 styrkerne fra hertugdømmerne Slesvig og Holsten tilbage og markerede sig dermed i den nationale bevidsthed.
Markant industriby
Med industrialiseringen kom også Fredericias markante industrianlæg, som har præget byens profil indtil for få år siden. Mellem Gl. Havn og Kastellet lå tidligere Søndervold park og lystanlægget Carolinelund. Både Carolinelund og et stykke af Søndervold gik dog til ved anlæggelsen af Dansk Svolvsyre- og Superphosphatfabrik (det senere Superfos og senest Kemira Grow-How) omkring 1910. I 1916 etableredes Fredericia Skibsværft, og i de næste mange år var havnen forbeholdt tung industri.
Kemiras forgænger, Dansk Svovlsyre- og Superphosphatfabrik, bliver opført. Billede fra 1913. Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og omegn.
Vest for Gl. Havn blev Søndervold sløjfet, da færgehavnen blev anlagt i 1872. Den blev efterhånden udvidet fra ét til tre færgelejer. Da Lillebæltsbroen blev indviet i 1935, blev færgefarten nedlagt og færgehavnen omdannet til fiskerihavn. Her ligger nu bl.a. Fredericia Skibsværft.
I 2004 stoppede Kemira produktionen i Fredericia og begyndte at rive fabriksanlægget ned. Herefter indledte Fredericia Kommune arbejdet med en samlet helhedsløsning af Østhavnen og Kemiras arealer.