Tidsplan

Køreplan for FredericiaC’s parallelkonkurrence

 

Maj 2010
Medio maj offentliggøres invitation til parallelkonkurrence. Sideløbende arbejdes der på konkurrenceprogrammet. 
 
Juni 2010
14. juni afleverer interesserede hold prækvalifikationsmateriale til FredericiaC.
 
August 2010
På baggrund af prækvalifikationsansøgningerne udvælges op til syv hold, der prækvalificeres. Konkurrenceprogrammet udsendes til disse.
 
September 2010
I september afholdes programseminar for de prækvalificerede hold, hvor parallelkonkurrenceprogrammet gennemgås og diskuteres.
 
I forbindelse med seminaret afholdes en kulturarvskonference.
 
Oktober 2010
Som et led i Fase 1 afholdes en konference med fokus på jordforurening og risikovirksomheder med de deltagende hold og udvalgte eksperter.
 
Holdene arbejder individuelt til primo november med deres procesbeskrivelse og projektbeskrivelse. Procesbeskrivelse og projektbeskrivelse beskrives nærmere på de foregående sider om parallelkonkurrencen
 
November 2010
Primo november afleverer holdene hver en detaljeret procesbeskrivelse og projektbeskrivelse til FredericiaC (aflevering 1). Procesbeskrivelserne og projektbeskrivelserne kan downloades og læses her på hjemmesiden..
 
På baggrund af procesbeskrivelser og projektbeskrivelser udvælges et mindre antal hold, der fortsætter i parallelkonkurrencens Fase 2.
 
Ved afslutningen på Fase 1 kan konkurrenceprogrammet præciseres.
 
Januar 2011
Fase 2 starter med et fælles startseminar, hvor de konkurrerende hold, fagspecialister, interessenter, bestyrelse og FredericiaC deltager.  På seminaret præsenterer holdene deres projekt- og procesbeskrivelser, og eventuelle tillæg til samt ændringer i konkurrenceprogrammet gennemgås.
 
I forbindelse med seminaret afholdes en konference med temaet fremtidens by og byliv.
 

Marts 2011
I marts afholdes et midtvejsseminar, hvor der vil være fokus på faglige diskussioner af holdenes foreløbige arbejde med deres forslag til udviklingsplaner.
I forbindelse med seminaret afholdes et åbent borgermøde
 
På baggrund af inputs fra konferencen og seminaret kan der foretages en eventuel endelig præcisering af konkurrenceprogrammet.
 
Holdene arbejder individuelt med deres forslag til udviklingsplan fra konferencen og seminaret i januar og til aflevering primo april.
 
April 2011
Primo april afleverer de udvalgte hold deres forslag til udviklingsplanen (aflevering 2).
 
Derefter udstilles forslagene til udviklingsplaner offentligt, og holdene laver en kort præsentation af deres forslag.
 
Parallelt med udstillingen foretages bedømmelsen.
 
Juni 2011
Primo juni offentliggøres bedømmelsen af dommerkomitéen, som består FredericiaC’s bestyrelse, rådgivet af særligt udpegede fagspecialister. 
 
På baggrund af forslagene til udviklingsplaner – og gode idéer fra den indledende rundes projekt- og procesbeskrivelser – arbejdes der frem mod en endelig udviklingsplan for FredericiaC