Hvor ligger FredericiaC

Det er et over 20 hektar stort område mellem Fredericias historiske bykerne og Lillebælt, som over de næste år skal udvikles til den nye bydel FredericiaC. Området ligger få minutters gang fra det nuværende bycentrum, og den nye bydel bliver således en integreret del af Fredericia by.

FredericiaC-projektet har fra starten omfattet disse grunde:

  • Kemiragrunden, der dækker et område på ca. 140.000 m2
  • ADP-grunden, der ligger umiddelbart vest for Kemiragrunden, og som dækker et areal på ca. 38.000 m2
  • Skibsværftsgrunden, hvor Fredericia Skibsværft tidligere lejede sig ind hos ADP, og som dækker et areal på ca. 28.000 m2

 

Fredericia C bliver udviklet på et over 20 hektar stort område mellem den historiske bykerne og Lillebælt

Samlet set er arealerne på 20,4 hektar. Området grænser mod syd til Lillebælt, mod øst til det grønne område omkring Skanse Odde og Kastellet samt nede ved havnen Shells udskibningsterminal. Mod nord ligger Fredericias historiske bykerne, og mod vest ligger erhvervshavnen, ejet af ADP (Associated Danish Ports).

Læs mere om arealerne:

Havnen

Skibsværftsgrunden

Shell-grunden